Kopi Kataloger - De springer frem overalt
Skrevet af Claus Heinrich den 20. september 2008 klokken 22:07
Som mange af mine gæster ved, ejer og driver jeg Danmarks mest populære og stærkeste gratis linkkatalog - Danske Links.
Det er et katalog jeg har brugt uhyggelig meget tid på at programmerer, opbygge samt vedligeholde igennem de sidste 3 år. Denne side optager stadig meget af min tid dagligt og det er en side jeg er utrolig stolt af.
Nogle af mine kendetegn for siden er at jeg har opbygget alt fra bunden og forsøgt at lave et helt unikt katalog mht. kategorier, beskrivelser til kategorierne og samtlige tilmeldinger gennemcheckes fra A-Z inden jeg godkender/afviser dem. Jeg opretter nye kategorier når jeg har 3 eller flere sites som kan bære sin egen kategori - sådan har det altid været og den måde hele min kategori struktur er kommet til verden.
Resultatet af dette hårde arbejde afspejler sig tydeligt i mine tilbagevendende brugere som nyder de stærke links de kan få retur. Desuden er søgemaskinerne helt vilde med mit indeks, hvilket kommer både mig og linkejere til gode.
Igennem 2008 har jeg set en sand opblomstring af nye kataloger som syntes det er helt i sin ret at kopierer mit unikke arbejde og har nappet alt fra min unik kategori struktur og nogle har ovenikøbet taget mine beskrivelser.
Jeg vil ikke begynde at komme ind på hvad jeg føler for disse personer, men vil blot understrege at kopi af andres arbejde ALDRIG vil få dig op som nr. 1 på din niche. Alle disse kataloger vil blot være efterløbere og vil ikke få noget synderlig succes eller bidrage med noget brugbart til dem der spilder deres tid på disse sider.
Som jeg har beskrevet i min mini guide omkring tilmelding til linkkataloger - gælder det om at være unik uanset hvilken type hjemmeside du har og du skal være unik i måden du markedsfører dig på.
Jeg har haft fat i det fleste af disse kopi-karle og de er generelt kolde i røven over at nappe det jeg har lavet - De fleste mener faktisk det er deres ret at nappe det hele, smide det ind i et standard katalogscript og markedsfører sig på samme termer som jeg selv. Lovmæssigt har de måske ret i at jeg ikke kan tage ophavsret på ord og struktur af ord, men glæder mig kun at se eks. Google ser anderledes på det. Ikke en eneste af disse kopi sites udgør en trussel.
Listen over de kopi-kataloger jeg finder vil jeg opdaterer nederest i dette indlæg og jeg vil ikke anbefale nogle af jer at benytte/støtte dem ved at tilføje jeres links.
Udover at de er kopier så benytter flere af dem autogodkeldelse hvilket dramatisk sænker deres værdi. De har ingen kontrol over de spam sites der tilmeldes og du risikerer at have dit link på en side med banned/not trusted sider - ikke at dette direkte vil påvirke din egen side, men har du for mange indkommende links fra sådanne sider så har du en lille risiko for at blive set mere ned på af eks. Google end hvis du aldrig havde tilmeldt dig disse kataloger.
Man skal blot kigge ud over landets grænser og se de mange tusinde af linkkataloger der findes internationalt. De fleste af dem bygger på de samme scripts phpld og esyndicate hvor de har brugt en standard katalog struktur der kan downloades. 90 ud af 100 af disse kataloger er døde og lukket igen inden for et år, pga. de ikke har kunne slå igennem - hvorfor mon? Dem der er tilbage af værdi er alle samme unikke. (Jeg har nøje fulgt denne udvikling igennem de sidste 4 år)
Grunden til jeg skriver dette indlæg er at gøre jer almindelige hjemmeside ejere bevist om hvad der sker i den danske katalog industri - og vil have jer til at bruge jeres egen tid mest effektivt. Det kan IKKE betale sig at springe over hvor gærdet er lavest - jeg ved godt det er nemt og belejligt, men det er altså spild af jeres dyrbare tid. Reglen er altid - kvalitet frem for kvantitet.
Kopi listen:
kom-paa-forsiden.dk (har rettet sin side)
gratis-link.dk
danske-links.dk (hvor originalt)
onpart.dk
miniatures.dk
4sight.dk
link-databasen.dk
namsk.dk
netlinker.dk
Der skal nok komme flere nye kataloger der enten tager udgangspunkt i mit eller et af de ovenstående. Ser du nogle så send mig gerne en kommentar eller email.
Og til jer der har lavet disse kopier, så er min blog her ikke en grædemur for jer - i har ingen sympati hos mig og find et andet sted at ditche mig. Dog er i velkommen til offentligt at bekende jer.
Havde nogle af disse sites bare skrevet til mig og spurgt om det var ok at tage min struktur ville jeg ikke se så hårdt på det, men det er ikke sket en eneste gang.
Og til alle de andre danske katalog-ejere der er unikke - i har min dybeste respekt - keep up the good work! Find her en liste over nogle af dem.
Update:
Andre danske blogs der har taget problematikken op omkring kopister
- Problogging.dk
- Jan Schmidt Sørensens Blog
Update 2 (23.sep 2008):
Kom-paa-forsiden.dk har mailet mig og undskyldt for kopieringen og vil rette/slette sine underkategorier.











Hilsen fra én der selv har døjet utroligt med at blive kopieret - og stadig bliver det af enkelte småtbegavede individer:
Tryn dem! Kopister skal bare have modstand! Fedt at du skriver om det, Claus.
Jo tak Thomas. Jeg har sjovt mødt en del modstand igennem tiden når jeg har prøvet at gøre opmærksom på dette “problem” - blevet bedt om at spise tudekiks mv. - men det stopper ikke den frustration man kan opleve når man smider blod, sved og tårer ind i et projekt - som andre blot vælger at lukrerer på uden samvittighedskvaler.
Så tager chancen her og skriver lidt mere åbent om det - det kan sagtens give bagslag, men står sku fast ved mine ord.
Tak for opbakningen!
Det kan jeg nemt forstå du er frustreret over. Sådan nogle banditter.
Jeg syntes du skal skrive hvem der står bag kopierne, og udgive dit indlæg på aNyhed.
Det overraskede mig meget, at se hvem en af kopisterne er. Måske vil det også overraske andre.
Hovsa glemte lige:
For at støtte dig har jeg omtalt tyverierne på min blog.
Egentligt kan det undre lidt at de gidder kopiere din struktur, istedet for ODP, hvor man gratis kan downloade hele deres database…
Hej Claus
Jeg kan slet ikke forstå at du ligefrem er blevet mødt med forslag om at spise tudekiks. Det virker som om der er meget lidt forståelse for dit originale arbejde.
Hvis det var Microsoft der havde opfundet den strukturmodel som du har ville der næppe være nogen der så åbenlyst ville kopiere deres arbejde. Eller det bilder jeg mig ihvertfald ind. Sandheden kan jo sagtens være en anden.
Jeg er helt enig med Jan og Thomas. Tryn dem og bliv ved med at sætte fokus på problemet.
Lige netop danske-links burde du vel kunne få skovlen under, idet det er oplagt typo-squatting.
Hej wolf, jo det tror jeg faktisk du har ret i. Vil undersøge det nærmere. Kan se DK-hostmaster har info og klage muligheder http://www.dk-hostmaster.dk/index.php?id=270 og afviser ikke at det bliver aktuelt
Jeg er rimeligt sikker på at typo-squatting kun kan påberåbes ved registrerede varemærker eller virksomhedsnavne.
Det er dog nok nærmere på grænsen til at bryde copyright lovgivningen, især hvis de har kopieret mere end bare katalogstrukturen.
Jeg kan se på DK-Hostmasters side om typo-squatting, at det måske godt kan være problematisk. Ikke så meget på grund af Søren Sprogøs forslag, men simpelt hen fordi der står, at modparten skal have registreret flere domæner med fejl i webadressen, før DK-Hostmaster vil skride ind.
Det er ikke tydeligt, om det er tilfældet, med mindre der er andre stave-udgaver af “danskelinks.dk”. Det er nok værd at se på muligheden for copyrightbrud i stedet, som Søren Sprogø foreslår.