Godt Nytår - Endnu et spændende år venter

Siden Jul har der været arbejdet rigtig hårdt på Synspunkt.com for at lave den store årlige opdatering med nye funktioner og design. Der er dog stadig en del punkter der skal gøres færdig her i starten af 2009. Jeg vil skrive lidt mere om de nye tiltag når webshoppen er færdig opdateret.

Ellers har det været et rigtig spændende 2008, hvor min umiddelbare plan om at lancerer et nyt website hver måned igennem hele året, har holdt stik. Det blev til 13 nye websites i alt.

Udover disse nye sider har jeg haft mere end rigeligt at se til med eksisterende kunder jeg har opbygget igennem de sidste mange år - næsten alle har fået lavet større opdateringer til deres hjemmesider her i 2008.

Derudover har jeg fået udbygget mit netværk en hel del i dette år - og det er fantastisk. En masse spændende nye mennesker med samme interesser som jeg selv. Jeg glæder mig meget over at have mødt jer (online som offline). aNyhed.dk har fx. været rigtig god for mig mht. at opbygge nogle nye online relationer.

I det nye år vil jeg ikke lancerer en masse hjemmesider som i år, men vil mere koncentrere mig om at gøre nogle af mine eksisterende hjemmesider endnu bedre. (Vedligeholdelse).
Min personlige portefølje er oppe på ca. 50 aktive hjemmesider - så der er rigeligt at tage fat på.
Faktisk så er jeg allerede startet på at lave en kæmpe opdatering af Snyd.dk - jeg vil forsøge at ligge hele mit system over på WordPress som platform. Dog redigerer jeg så meget i koden/template at siden ikke vil fremstå som en traditionel blog, men nærmere en hel portal med mange funktioner og bruger integration.
Men jeg vil skrive mere om det i 2009 som udviklingen tager fart.

Indtjeningsmæssigt har 2008 også slået alle mine tidligere rekorder - både som selvstændig og sammenlignet med mit tidligere erhverv på Novo Nordisk.
Livet som selvstændig er uden tvivl hårdt, men hvis man hænger i er der også frugter der kan plukkes. Og hjemmebagt smager altså bare bedre!

Inden jeg lukker ned for i dag, vil jeg ønske jer alle et rigtig Godt Nytår!

Kommentarer

Skriv en kommentar »

  1. 1. december 31st, 2008 klokken 10:46

    Godt nytår til dig også, Claus!

    Puha, 50 hjemmesider? Det er alligevel en del.

    Og jeg giver dig fuldkommen ret i, at livet som selvstændig er hårdt, men fedt!

  2. 2. december 31st, 2008 klokken 15:34

    Tak Søren, håber du kommer godt ind i 2009.
    Ja det er sku en del med de hjemmesider – vil bruge det nye år til at arbejde mere med kvalitet fremfor kvantitet. 🙂

  3. 3. januar 1st, 2009 klokken 21:27

    13 nye websites er godt nok en del, når man tænker på kvaliteten af dem, som jeg er stødt på.
    Med en portefølje på 50 aktive hjemmesider forstår jeg dog godt, at du vil fokusere på de eksisterende sider i det nye år.

  4. 4. januar 1st, 2009 klokken 22:45

    Jeg må også sige, at jeg er imponeret over dine 13 nye websites på et år – specielt når man ser omfanget af dem.

    Lige et spørgsmål – lever du udelukkende af indtægterne fra dine websites, eller har du “konsulentopgaver” ved siden af?

  5. 5. januar 1st, 2009 klokken 23:16

    Jeg lever af begge dele. Har et par udvalgte kunder jeg arbejder tæt med og får sideløbende indtægt fra mine egne sider.
    Men jo flere sider jeg selv har, jo mere tid tager det også fra konsulent arbejdet – og det passer mig egentlig ret godt 🙂

  6. 6. januar 7th, 2009 klokken 19:03

    Ja, det er vel drømmen for de fleste – at kunne leve af deres egne projekter.

Trackbacks

Efterlad en kommentar, et trackback til din egen blog eller tilmeld dig mit RSS feed for denne post. Trackback URL for denne post Kommentar feed for denne post

Skriv en kommentar

Hjemmeside?

Preview
Dansk blog Engelsk blog
Twitter Claus Heinrich