Nyt design til aNyhed.dk på vej
Om aNyhed: Til dem der ikke kender aNyhed.dk endnu kan jeg sige at det er en dansk hjemmeside der fokuserer på gode nyheder og historier.
Alt indhold til aNyhed.dk er leveret af brugerne. De tilmelder gode nyheder/historier de enten spotter ude på nettet eller selv står bag via egne blogindlæg.
Inde på aNyhed.dk kan brugerne så stemme og kommenterer på de enkelte nyheder/historier der er tilmeldt. De nyheder/historier med flest stemmer vises så på forsiden til skue for alle.
Tid til nye design:
Jeg har igennem rigtig lang tid villet skifte design på aNyhed.dk, men det er noget besværligt da jeg har omkodet min nuværende template en hel del så den passer til mine mål og behov.
Jeg er så småt påbegyndt et skifte og vil i samme omgang lave mine rettelser mere globale så der nemmere kan skiftes udseende/funktioner i fremtiden.
Det er en tung omgang lige nu, men er noget jeg skal have gjort før eller siden.
Logoet du ser er ved at blive udskiftet og forskellige funktioner bliver stille og roligt tilrettet. Validering til IE8 forsøges også efter bedste evne. (aNyhed.dk i sin nuværende version har en del problemer i IE8)
Mit mål, udover at gøre aNyhed.dk mere indbydende og overskueligt vil være at fremhæve de forskellige kategorier lidt mere, så vi forhåbentlig kan tiltrække en bredere gruppe af brugere.
(Jeg er flere gange blevet gjort bekendt med at aNyhed.dk godt kan virke afskrækkende på nogle, da det ret konsekvent er tekniske nyheder man ser på forsiden og nogle er bange for at komme ind og deltage pga. af dette. Det er synd og ikke meningen. aNyhed.dk er for alle.)
De nuværende brugere er hovedsagelig beskæftiget indenfor IT eller har en dybere interesse for IT og det kan ret tydelig afspejles i den type af nyheder/historier vi ser generelt.
Det er meget glædeligt at vi har disse brugere, men nu skal de andre nicher også trækkes lidt mere op.
Har du konkrete ideer til hvad der kan gøres for at få en bredere gruppe af folk ind? Smid meget gerne en kommentar.
Har du interesse i at se det nye design nærmere kan du sende mig en mail eller en kommentar. Jeg har et hemmeligt link der kan benyttes til at se designet live.
Jeg regner med der går et par dage maks før jeg er klar med skiftet.
Det ser da godt ud.
Og jeg tror der vil være en pointe i, at vise nyheder fra forskellige kategorier. Jeg kan godt forstå det kan virke afskrækkende på nye.
Og så alligevel. Samtidigt afspejler det hvad det er for indlæg vi som brugere godt kan li. Tvinger du os omkring for mange af de andre kategorier, så kan det måske afskrække dine ”faste” brugere.
Men jeg kan godt se du skal trække flere til…
Men glæder mig til at se det nye design ”in action”.
Hej Potter,
Tak for det. Jeg vil nu ikke prøve at fremhæve de enkelte indlæg mere, men vil blot bygge lidt om i menuen. Herunder at trække kategorierne højere op på siden så alle tydeligt kan se de forskellige emner vi dækker.
Selve flow med nyheder vil forblive som nu. Så du skal absolut ikke trækkes rundt til ting på siden der ikke har din interesse 🙂
Jeg synes også det ser godt ud det nye design, og glæder mig til at se det i funktion.
Jeg kan også godt forstå at det måske kan virke lidt afskrækkende overfor nye brugere som ikke befinder sig indenfor IT-branchen, at størstedelen af nyheder er indenfor denne branche.
Synes ideen med at trække kategorierne længere op kan virke som en god nok plan, og så må man jo se hvordan det går, og om der kommer flere nicher på sitet.
Hej Claus
Jeg kunne meget godt tænke mig at se det nye design live, og evt. komme med konstruktiv kritik i forhold til webdesign. Er efterhånden blevet rigtig glad for aNyhed.dk, og vil derfor meget gerne hjælpe med det, jeg kan 🙂 Du kan sende development-linket til (fjernet af admin for at undgå spam til dig 🙂)
Jeg kan godt se problemet mht. at få en bredere skare af brugere. Størstedelen af nyhederne omhandler SEO og Google, og det kan naturligvis afskrække folk, som kommer for at tilføje en nyhed om den der revolutionerende influenza-kur 😛 eller andet, der overhovedet ikke er internet-relateret.
En ting, jeg netop nu studsede over, er “Tilføj nyhed”-siden. Noget af det første, der står, er: “Er denne historie relevant for siden?” Der står på FAQ-siden, at alt er brugerstyret. Der burde på “Tilføj nyhed”-siden være et link til denne forklaring. Jeg ville endda gøre forklaringen mere “klar”, og direkte påpege, at alle slags nyheder (eller næsten alle) er velkomne på aNyhed.dk. Jeg forstår faktisk ikke, hvad der menes med spørgsmålet: “Er denne historie relevant for siden?”, for der står ingen steder, hvad der konkret ER relevant. Eller tager jeg fejl?
Forestil dig, at en boganmelder kommer ind på aNyhed.dk. Han vil se, om han kan tilføje sin anmeldelse. Han tager et kig på forsiden … den består af 99 % SEO- og Google-nyheder. Han prøver lykken, og går ind på “Tilføj nyhed”-siden, og så bliver han spurgt: “Er denne historie relevant for siden?” Vil han i det øjeblik have indtryk af, at hans boganmeldelse er relevant for siden? 😉 Og nu er boganmeldelser måske ikke lige det bedste eksempel; men du forstår pointen 🙂 Der mangler klarhed, i form af en forklaring, i forhold til, hvilke nyheder aNyhed.dk tager til sig; ellers bliver det ved i samme stil, tror jeg.
Et andet bud på, hvad der kunne skabe en større variation i nyhederne, kunne være en ændring i sloganet. Du kunne måske fremhæve, at “alle nyheder kan findes herinde” eller noget i den dur. Det skal selvfølgelig lyde mere catchy.
Håber, du kan bruge noget af det, jeg har skrevet 🙂 Glæder mig til at se det nye design.
– Jan
Det er skide godt Jan! Tak for den konstruktive kritik. Jeg lapper alt til mig og vil forsøge at tilrette teksterne.
Det er præcis sådanne ting jeg har brug for at få fortalt.. Udover at jeg er en sprogspasser og forklarer mig dårligt mange gange, er det svært for mig at se disse ting selv. (Mange af de tekster du hentyder til blev lavet i hast og virker til et rigtig godt sted af forbedre nu hvor der er kommet mere ro over siden)
Jeg sender dig snart et link via email hvor du kan se designet som det tager sig ud.
Hej Claus.
Bare lige en hurtig kommentar herfra.
Det ser super lækkert ud, og er en klar forbedring i forhold til nu. Ulempen er så at design og farvevalg måske er noget mere mainstream. Det betyder desværre også at det visuelle udtryk er mindre unikt, og at nye brugere måske skal ind på siden flere gange på, inden de husker a-nyhed.
En anden ting er, at dit logo ligner feedburners rigtig meget.
Men som jeg sagde først: Det overordnede indtryk er meget lækkert.
Niels
Hej Niels,
Tak for kommentaren. Jeg har haft præcis samme tanke.
Nuværende design er nok ikke særlig kønt, men det printer sig meget godt fast som en unik side.
Det nye er netop meget mere mainstream. Flottere sat op, mere overskueligt, men nok noget sværere at brande på selve designet.
Logoet er der ved at blive taget hånd om. Det du ser nu er blot mig der har bikset noget sammen hurtigt.
Har en grafiker til at komme med nogle forslag til mig, og vil forsøge at gøre siden unik via selve logoet. (bliver nemmere for mig at brande siden via et logo som jeg kan lade gå igen på FF-plugin, aNyhed knap, logoer mv.)
Hejsa, Claus.
Jeg synes at det nye design er meget stilrent, men jeg må nok give Niels ret i at det kan virke en smule sterilt. Glæder mig til at se det nye logo.
Hejsa Steen,
Tak for meldingen. Ja det kan godt være svært at ramme den helt perfekt så man får løftet alle vinkler på et site som aNyhed.dk.
Det er blevet mere sterilt, men tror også det er en fordel i længden for siden (er i hvert fald min fornemmelse).
Logoet på aNyhed.dk er nu mit nye 😀 Er en megafon som burde symboliserer at aNyhed.dk er med til at forstærke nyhederne 🙂
Ja, det er jo næsten umuligt at ramme så bredt som segmentet indbyder til. Godt logo. 🙂