SEO 2.0 e-bog udgivet af Mikkel deMib
Det er ikke længe siden jeg omtalte en ny bog omkring søgemaskineoptimering her på bloggen. SEO-LEX skrevet af min gode online ven Thomas Rosenstand.
Og godt 2 måneder senere er der kommet endnu en SEO bog fra en af Danmarks store søgemaskine guruer Mikkel deMib Svendsen. En e-bog på godt 1400 sider sprængfyldt med SEO guf.
Jeg har haft fornøjelsen af at læse deMibs light version der nemt og gratis kan downloades online – og jeg vil anbefale alle med lidt interesse i online markedsføring at smutte forbi hans side og hente denne gratis version.
Selvom der naturligvis mangler en masse af de rigtig spændende kapitler i light versionen, vil man hurtigt få fornemmelsen af at forfatteren har en lang og dyb indsigt teknologierne og tankerne bag søgemaskinerne.
Mikkel skriver om alle de områder man som SEO mand ville forvente at se i sådan en bog, og det er krydret med historier fra det virkelige liv – et stort plus i mine øjne – en god blanding af teori og praksis.
Desuden stikker Mikkel også lidt ud med at skrive om de mere lyssky områder af SEO, hvilket ikke nødvendigvis anbefales at man benytter sig af (er 100% på eget ansvar), men det er skide rart at kende grænserne.
Alle der arbejder professionelt med SEO ved godt at man ikke kun kan bevæge sig på den rene hvide linie igennem online livet – nogle gange overskrider man regler og grænser, også uden at vide det. Derfor syntes jeg det er fedt at læse om cases og muligheder med SEO og så kan man selv vælge hvor langt man vil og tør gå 🙂
Selvom de 2 e-bøger generelt er meget ens og dækker mange af de samme områder, er der dog forskelle. Personligt ville jeg benytte begge 2 i samspil, men står du lige nu og skal bruge bare en bog, vil jeg tage udgangspunkt i følgende.
- Er du helt ny indenfor SEO, ville jeg nok nappe SEO-LEX der har nogle gode nybegynder forklaringer og eksempler, men også går godt i dybden som bogen skrider frem. Bogen SEO-LEX kan købes her for DKK 1718,75
- Er du derimod en SEO haj og vil krydre din viden endnu mere er det nok SEO 2.0 du skal nappe. Den starter rimelig blødt, men kan godt blive teknisk og tung i slutningen hvis du er nybegynder. Bogen SEO 2.0 kan købes her for DKK 1875,00
Det skal nævnes at jeg kun har læst light versionen af begge bøger – når jeg en dag får læst de fulde versioner, kommer der en længere og bedre anmeldelse af begge.
Jeg har anskaffet mig SEO-LEX nu og vil læse den godt og grundigt igennem – så hæng på hvis du vil læse den komplette anmeldelse af e-bogen.
til dagligt driver jeg eget firma der bla. tilbyder søgemaskineoptimering.
Ja, det er sgu’ lidt sjovt.
Nu har der ikke været en SEO-bog på danske (bortset fra “Bliv nr. 1 på Google”).
Og så pludselig skriver vel nok Danmarks to største SEO-kapaciteter hver deres bog indenfor få måneder.
Ja enig, men tror de begge har ment at DK nu var moden til en e-bog – og jeg er ganske enig.
Personligt ville jeg godt have set en e-bog af denne kvalitet for 5 år siden på dansk, men forstår dem udemærket. SEO er “endelig” eksploderet i DK som det har været i resten af verden de seneste år.
Men fedt for alle der i dag vil lære mere omkring SEO – med disse 2 bøger er man hamrende godt dækket ind.
Personligt håber jeg mange vil fange vigtigheden af at lave unik linkbuilding så jeg ikke ser så mange røv dårlige beskrivelser på tilmeldinger i mine linkkataloger.
Lad os da bare tage et eksempel på en linkbeskrivelse jeg netop er stødt på ved mit Danske Links katalog:
Citat:”Der kommer en beskrvelse senere, men nu skal der bare skrives en masse således at denne beskreivelse kan komme op på 200 tegn, hvorfor ved jegi kke, men de synes åbenbart det er fedt når man skriver så meget”
NEJ NEJ NEJ, utroligt at denne gut har valgt at bruge sin tid på at skrive dette – han har netop spildt sin tid og min tid.
Hvis man ikke kan finde ud af at beskrive sin hjemmeside med egne ord, har den side simpelthen ikke et eksistens grundlag (i hvert fald ikke i mine kataloger)
hmm… en der helt sikkert kan få noget ud af de to bøger eller f.eks. se her: tilmelding til linkataloger.
Jeg er selv godt i gang med Seo 2.0. Det er god læsning 🙂
Hehe… ja det er utroligt hvor lidt folk tænker på værdien af deres beskrivelse, men det her er da den dummeste jeg har hørt om overhovedet…
lol, sikken et fjols!
Nu har jeg jo en lille finger med i seo 2.0 uden der dog er penge involveret under nogen form, men jeg kan også kun anbefale den på det varmeste…
Der er ugers god læsning, og mdr’s arbejde med blot at implementere dele af det han skriver om.
Din vurdering af at begyndere bør starte med seo-lex, kan jeg kun nikke genkendende til, fordi Thomas går i dybden med selve seo-disciplinen.
Hvor Mikkels bog derudover går i dybden med stort set alle sider af markedsføring på internettet.
Også de dele der ikke er decideret fokuseret omkring søgemaskinerne.
Og hans kapitel omkring risikovurdering vil jeg faktisk anbefale alle at læse, inden de begynder at optimere mere aggressivt.
Det er noget af en bog ham demib har udgivet! Da han skrev det første gang på twitter så tænkte jeg at han havde skrevet forkert! Godt den ikke skal printes! hehe
Ja det er godt seo 2.0 er kommet i en trykt udgave, da jeg foretrækker at læse på tryk. Ellers skulle printeren da godt nok på overarbejde…