Nyt dansk gamesite med gratis flash spil lanceret
Skrevet af Claus Heinrich d. 23:09:08, klokken 1:02
Nogle typer af hjemmesider har det bare med at tiltrække brugere nemmere end andre. En af dem er uden tvivl gratis spil sider.
Jeg har allerede et par stykker af denne slags hjemmesider og forbløffes stadig over den popularitet det har blandt danskerne. Vi elsker simpelthen at nappe et hurtigt spil i ny og næ.
Ved en tilfældighed så jeg at www.flashspil.dk var ved at udløbe, skrev mig på venteliste til domænenavnet via DK-Hostmaster og var heldig at få fingerne i det.
Syntes navnet er perfekt til sådan et gamesite og ville teste nogle forskellige scripts på domænet over tid. (For ikke at ødelægge indexeringen vil jeg oprette de forskellige scripts på subdomæner)
Jeg kan godt selv lide at tage en lille pause nu og da, slå hovedet fra og spille nogle små computerspil (casual games).
