Skrevet af Claus Heinrich den 7. september 2009 klokken 1:31
Efter en lang weekend er det endelig lykkedes at få opdateret aNyhed.dk på en række punkter.
Udover det åbenlyse designskifte, er der lavet en del rettelser i grundkoden til det system jeg benytter. Noget der vil styrke sikkerheden omkring siden og give mig nogle flere udviklingsmuligheder fremover.

Du kan læse mere om de enkelte nye funktioner, registreret fejl og planer for videre udvikling på selve aNyhed, hvor jeg har skrevet en kort nyhed om disse detaljer.
Hvad er aNyhed?
Har du endnu ikke afprøvet aNyhed.dk, vil jeg anbefale dig at tage et kig derind. Det er et fællesskab for alle danskere, hvor du som bruger har mulighed for at dele nyheder og historier med alle andre. Om det er nyheder fra din egen hjemmeside eller en du har fundet på nettet er underordnet - det vigtige er essensen i at dele gode og brugbare nyheder/historier med hinanden.
Udover du vil finde brugbar viden fra andre der har anbefalet nyheder, kan du på aNyhed opbygge dig et netværk af ligesindet. Seneste opdatering af Nyhedsgrupper skulle gerne bidrage til at flere ligesindet finder sammen.
Alle registreret brugere har 1 stemme de kan placere på hver af de forskellige nyheder der indsendes til siden. De nyheder med flest stemmer vil blive overført til forsiden og blive mærket "populær nyhed" til evig tid.
Lige nu er vi tæt på at være 1000 registreret brugere på siden - jo flere vi er til at lave en varieret og løbende nyhedsstrøm, desto bedre fungere siden.
/sengetid