Claus Heinrich

En ny blog – hvordan markedsfører du den?

De fleste der kommer forbi denne blog har enten selv en blog eller har på anden måde erfaring med blogs. Men hvad gør man nu i den situation hvor man netop har fået opsat en spritny blog på nettet og vil begynde at trække besøgende til? Gode indlæg alene er sjældent nok i starten. Jeg har en rimelig fast procedure og vil dele den her med jer alle, og måske får jeg selv nogle tips fra jer til at gøre det endnu bedre. Jeg kigger her udelukkende på WordPress platformen, men denne metode virker faktisk til alle typer af sider, blot man har et RSS Feed. Mini-guiden her tager udgangspunkt efter alt det tekniske er sat op og bloggen rent faktisk er funktionsdygtig. Inden det første indlæg skrives gør jeg følgende ting:

  1. Tilmelder min blog til følgende kataloger/oversigter: Overskrift.dk, twingly.com, blogcatalog.com, technorati.com, danskeweblogs.dk, danske blogs, Linkfeed.dk, aQualitynet.com, Links.as,  rsskataloget.dk. (Muligvis også: kommunikationsforum.dk hvis det er relevant for bloggens niche)
  2. Derefter logger jeg ind på bloggen, under Indstillinger -> Skrivning og i bunden finder man Opdateringstjenester. Her tilføjer jeg de sites der godtager pings af dem jeg netop har tilmeldt mig til. https://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php https://developer.twingly.com/resources/rpc-ping/ https://www.google.com/?gws_rd=ssl http://rpc.pingomatic.com/ (Ny, d. 31 aug 09)Yderligere pingtjenester der kan bruges (Kom gerne med flere forslag) Generelt skal man huske at tilmelde sin blog manuelt til disse tjenester, før at ping vil kunne give en effekt.http://1470.net/api/ping http://ping.bitacoras.com https://da.clausheinrich.com/ http://ping.bloggers.jp/rpc/ https://feedburner.google.com/fb/a/ping http://ping.weblogalot.com/rpc.php http://www.pingoat.com/ http://rpc.blogrolling.com/pinger/ http://xping.pubsub.com/ping/ https://www.bitacoles.net/ http://www.blogdigger.com/RPC2 http://ww11.blogoole.com/ping/ med at “pinge” betyder sådan set bare at din blog vil sende en kort besked “et ping” til disse forskellige tjenester hver gang du udgiver et nyt indlæg. Tjenesterne du så er tilmeldt, vil kigge i enten dit RSS Feed, eller på selve din side og finde det nye indhold du har liggende. For derefter at vise dit nye indhold på deres tjeneste/side. Udover den direkte trafik du kan modtage fra disse tjenester, modtager du også brugbare links retur (deep links) der peger direkte på dine indlæg.
  3. Opret en Twitter konto specifikt til din blog. Denne twitter konto skal bruges til løbende at blive opdateret med dine indlæg. Indtast en god beskrivelse om hvad du vil skrive om på bloggen og indtast din URL under settings. For at dette kan ske skal du ligeledes lave en konto hos Twitterfeed. (eller en anden tilsvarende tjeneste). Hos Twitterfeed kan du indtaste din Twitter konto, samt indtaste din URL til dit RSS Feed. Vælg derefter en frekvens Twitterfeed skal bruge for at opdatere. Twitterfeed vil herefter sørge for at checke din blog for nyt indhold jf. den frekvens du har indtastet. Finder den noget nyt sendes det direkte til din Twitter profil så andre kan se det.

Dette er mere eller mindre den faste procedure jeg laver ved alle nye blogs jeg sætter i verden, og det gør at mine indlæg kommer ud i verden med det samme. Udover den ekstra direkte trafik dette kan give, vil du også opleve at flere af disse tjenester kan avle brugbare links i flere led tilbage. (F.eks. Twitter giver dig nofollow links, men tjenester der bruger Twitter data vil i nogle tilfælde liste dine indlæg og de kan have dofollow). Lad dig aldrig blive forblændet af et nofollow link. Jeg må hellere lige nævne at disse tiltag kan du naturligvis sagtens lave på en allerede etableret blog, hvis du endnu ikke har gjort det fra starten. Jo før jo bedre. Har du selv nogle ting man bør gøre med en ny blog, så skriv gerne en kommentar – jeg er sikker på der er flere gode ting man kan tage fat i mht. markedsføringen af en ny blog. Opdatering: Se hurra, jeg er blevet klogere af denne blogpost. Brian Brandt gav mig et tip via Twitter om at du kan bruge et wordpress plugin i stedet for Twitterfeed.com – Alex King har lavet dette WP-plugin der kan opsættes til at sende dine indlæg direkte til Twitter. Grunden til jeg dog stadig bruger Twitterfeed, er at jeg også sender Rss feeds fra andre platforme end lige WP til Twitter. Men tak for tippet Brian. Til andre typer af hjemmesider eller blogs der ikke har automatisk ping (xmlrpc) har Martin Nielsen lavet en god guide til at lave din egen pinger i PHP.

48 Comments

  1. Glimrende guide.

    Nu skriver du godt nok at denne guide er ting der bør laves inden man skriver det første indlæg, men når man så har skrevet det første indlæg, så bør det også indsendes til anyhed, hvilket også kan markedsføre bloggen.

    Det lyder næsten som om du lancerer en ny blog hver dag, men det er måske mest for kunder at du lancerer de mange nye blogs?

  2. @Simon Willer: jamen var så lidt 🙂 Har tidligere haft listen liggende på min aNyhed blog: http://www.anyhed.dk/blog/ny-ping-tjeneste-til-bloggere-og-nyhedsmedier-13.html

    @Jacob W: Heh ja det er korrekt at det kan sendes til aNyhed.dk 🙂 Godt fanget.
    Men denne lille guide dækker mest over de automatiseret ting man lige kan og bør gøre på sin blog.
    Jeg kunne godt overveje at lave en ny blogpost om hvad man bør/kan gøre med sine indlæg efter publicering. (aNyhed.dk, bookmarking sites mv.) – kom evt. gerne med forslag der kan tages med i sådan et indlæg.

    Og tjaa, jeg laver et par nye sider i ny og næ 🙂 Er faktisk blevet “selvforsynende” på den måde at jeg uhyr sjældent tager kunder ind, men udelukkende laver og lever af mine egne projekter. Startede med at have en masse kunder hvor jeg opbyggede kompetencerne og fik testet mig selv af – drev mit firma sådan i en række år, men over tid har jeg faktisk stoppet mere eller mindre med at hive nye ind og laver kun ting ud af lyst nu. – Det er frihed for mig.

  3. Super indlæg Claus – hvis man er bare lidt seriøs omkring sin blog – det er alfa omega at pinge de forskellige services, som du siger gode indkomne links, direkte trafik, og efter min erfaring er specielt overskrift.dk en eminent service når det gælder om at blive indekseret hurtigt af søgemaskinerne.

    Og man skal absolut som du siger heller ikke undervurdere twitter, 10% af min trafik de sidste par dage kommer direkte fra twitter.

  4. Mange tak Martin. Ja ping er sku en faktastisk ting, og meget overset tror jeg.
    Det har altid være meget naturligt for mig at udnytte mulighederne i det, men ved ikke om alle er med på vognen 🙂

    Overskrift er rigtig god ja, den giver faktisk også helt god trafik direkte.

    Og Twitter – yes yes! Mit gæt uden at kigge i statistikken er også at i 3 der netop har kommentaret, alle kommer direkte fra min twitter besked.

  5. Gode tips som også kan bruges selvom man ikke bruger WordPress!

    I punkt 3 foreslår du at man opretter en Twitter konto til hver blog, hvorfor det?

  6. @Ulstrup: Helt enig, jeg bruger det til de fleste sider jeg har hvor jeg benytter mit eget lille ping-script. Alt fra aNyhed.dk, linkkataloger til webshops bruger jeg RSS Ping til at informere om nyt indhold på siderne.
    Men for at begrænse denne blogpost lidt (og da jeg kun kender WP som blogplatform) har jeg holdt det til dette.
    Måske nogle kan nævne om man kan indtaste ping sites til eksempelvis blogger/blogspot? Hvis ja, hvordan?

    Ang. punkt 3. så ja absolut lav en selvstændig profil for hver blog. For at holde indholdet interessant for dine followers.. Hvis jeg nu smed flere af mine blogs sammen, f.eks https://fiskeri.nu/ og på samme Twitter konto, ville jeg uden tvivl miste followers da de enten er kommet for at høre om lystfiskeri eller om kontaktlinser.. Sjældent begge dele.
    Eneste tilfælde er hvor du har blogs indenfor den samme niche, så kan det sagtens gå an.

  7. Ja jeg må indrømme jeg kom direkte fra twitter, Twitter er hurtigere end RSS disse dage..
    For mig virker det også helt naturligt at bruge(udnytte) overskrift mf. og til tider har jeg vist også gået over grænsen (specielt med overskrift.dk) men det har virkelig også givet et trafikboost når det er sket.

    Tror det vil være en god ide med et blogindlæg omkring hvad man skal gøre efter det første indlæg – tror rigtigt mange giver op fordi de ikke får nogen kommentarer eller besøg – men det kommer jo desværre ikke af sig selv

  8. Hej Claus.

    Super nyttig information, den siger jeg sq tak for. Kommer også selv fra Twitter ~ Martin Nielsen 😉

    Det giver da lige en god gang fornyet energi til at fortsætte “kampen” 🙂

  9. Lige et spørgsmål som jeg tror mange måske er interesseret i. Er der nogen idé i at tilmelde en dansksproget blog til de amerikanske services? Giver det noget trafik?

  10. @Jan Skinnerup: Godt spørgsmål og mit svar er klart Ja!, det kan godt betale sig at kigge uden for landets grænser når der skal hentes links ind.
    Det kan godt være den direkte trafik man får ikke er super brugbar, men søgemaskinerne vil æde sådan et link råt og give din side styrke (hvis det er dofollow link). De er ikke så hellige mht. hvor i verden ens links er fra. Det er mere et spørgsmål om relevans frem for geografi når det kommer til links.
    Og relevans er nemt at skabe via tags, kategorier, brugernavn i de internationale kataloger/bookmarking/ping sites.

  11. Tak for superbrugbar info også selvom jeg ikke bruger WP men mit eget hjemmestrikkede system. Jeg surfer straks videre til Martins php-pinger guide.

    Endnu engang tak! Det giver supergod karma, det du har gang i Claus.

  12. @Ussing: Glæder mig meget at det jeg skriver om kan bruges. Gør det hele værd og giver motivation til at skrive om flere ting her på bloggen.
    Mht. pinger. Tror Martins benytter cURL, hvis der nu er nogen der har problemer med at bruge det pga. komponentmangel, har jeg en pinger der ikke bruger cURL

  13. En PHP installation uden cURL er som Macgyver uden en lommekniv – det holder ikke!

    Men når det er sagt, så har jeg lige opdateret min blog ping så der nu også er mulighed for fsocket til dem som ikke har lommekniven med 😉

  14. @Martin: Hehe, cool. Har dog heller ikke oplevet ikke at have cURL selv, men har dog læst om nogle udbydere der ikke havde eller ville installere det.
    Men fedt med opdateringen :thumbsup:

  15. Super indlæg, der var rigtig meget her jeg kunne bruge.

    Og tak for en god blog, jeg vil følge med i fremtiden for det ser ud til at der er masser infomationer her.

  16. Har lige søsat egen firmablog og har i den sammenhæng fulgt dine råd om tilmelding.

    Der var et par kataloger jeg ikke har været obs på før – så tak herfra.

  17. @Mikkel:
    Hej standard blogs er alle “født” med et rss feed. Dit feed kan du altid finde ved at besøge forsiden af din blog og kigge efter et orange ikon oppe i browseren (tit til højre for adresselinien)
    Dit specifikke feed kan findes her: filmogmediedk.blogspot.com/feeds/posts/default?alt=rss

  18. Tak for svaret Claus 🙂

    så når jeg melder mig ind på alle de forskællige kataloger, som overskrift.dk, er det så mit feed link jeg skal angive? altså “filmogmediedk.blogspot.com/feeds/posts/default?alt=rss”

  19. @Mikkel: Det er meget forskelligt hvad man skal indtaste. Nogle kataloger skal bare have din forside mens andre vil have dit feed direkte.
    Mit bedste råd må være at læse nøje hvad de enkelte kataloger beder om. Står der bare “indtast URL” bruger du din forside, mens hvis der står “indtast feed” er det netop det link du selv skriver.
    Husk dog altid http:// foran hvis ikke andet er angivet

  20. En ordentligt gang viden – tak! Jeg er først indenfor det sidste halve år begyndt aktivt at blogge og bruge Twitter i min markedsføring, det er jo et helt nyt kapitel indenfor markedsføring, hvor der er et kæmpe potentiale 🙂

  21. @Lars: Glædeligt hvis du kan bruge det til noget 🙂 Og ja de sociale medier skal virkelig ikke undervurderes når det kommer til markedsføring. Potentialet er enormt.

  22. Pingback: WordPress, det gratis blogunivers - guide til opsætninger særligt for mediefolk | Strøbech's boks
  23. Selvom jeg har været kørende i et par måneder nu, så tilbød dette indlæg absolut på brugbar viden. Kunne være rart med en automatisering af tweets med nye blogindlæg, så man ikke selv skal huske det.

    Ellers kan jeg se, at jeg skal have bloggen tilmeldt et par ekstra steder, jeg ikke lige kendte 😉

  24. @Claus – Så skulle det være lige til, selvom jeg nu foretrækker at spare på plugins. Men hvis et twitterplugin med den feature ikke skaber ekstra kald ude på siden, så vil det være helt fint 😀

  25. Ja jeg har det på samme måde og netop den Twitter tools smider en smule “slam” ind der reelt ikke skal bruges.. Men så er der twitterfeed.com hvilket fungerer perfekt.

  26. Hej Claus,
    super indlæg! Men jeg forstår ikke helt hvad du mener med:
    “Generelt skal man huske at tilmelde sin blog manuelt til disse tjenester, før at ping vil kunne give en effekt.”

    Så hvis jeg i WordPress eksempelvis vil tilføje pingtjenesten http://ping.bloggers.jp/rpc/ hvordan tilmelder jeg så min blog manuelt først?

  27. @Per: Dejligt du kan bruge det.
    Mht. at registrerer sig vil det nok gælde for størsteparten af de pingtjenester, men ikke alle.
    http://ping.bloggers.jp/ specifikt ser ikke ud til at have noget sted at registrerer sig.
    Men det er trenden generelt hos tjenester der accepterer pings og publicerer sider på baggrund af det, at man har sit site registreret hos dem. (Som du kender fra danske sider som Overskrift.dk og Blogbot)

  28. Hej fedt indlæg og jeg er gået i gang med at markedsfører min blog som du forslår. Dog er jeg lidt i tvivl om punkt to, for kan ikke på min blog som jeg har via blogspot opdaterings tjenester. Kan du hjælpe mig med hvor det ligger mere præcist?

  29. Hej Astrid, jeg ved faktisk ikke om gratis blogtjenesten blogspot/blogger har sådan en funktion (tvivler lidt på det findes – og styres nok mere overordnet af Google).
    Men kan godt være jeg tager fejl, men så kan en korrigerer mig 🙂
    Følgende guide jeg har her er mere tænkt til WordPress brugere hvor man installere en blog på eget domæne.

  30. Meget gode tips, men gælder allesammen stadigvæk?

    Nu kan jeg se det er halvandet år siden artiklen er blevet skrevet, så gælder den stadig? 🙂

  31. Pingback: Markedsføring af din webshops blog
  32. Hej Claus, hvor er jeg glad for at have fundet din side her 🙂 kan man oprette en ping på blogspot? Jeg kan simpelthen ikke finde vej via indstillinger-skrivning osv. Der ikke findes skrivning under menu indstillinger på blogspot. Kan det passe?

    1. Hej Maria,
      jeg tror ikke du har mulighed for det på blogspot/blogger – der gør tjenesten det automatisk for dig til nogen predefineret steder de har bestemt.

  33. Hej Claus
    Tak for dit indlæg. Det er super godt, og har givet mig en masse svar som jeg længe har søgt meget længe.
    Da artiklen jo er ved at være temmelig gammel, vil jeg høre om du mener den stadig er lige aktuel. Eller om der er noget af den som ikke længere er “god tone”.
    Her tænker jeg på om noget af det kan give problemer i forhold til googles “dyrepark” osv.

    Venlig hilsen Jacob

Leave a Comment