Claus Heinrich

Linkkatalog vurderet blandt de 25 stærkeste

Et af mine internationale linkkataloger Global Weblinks er på Search Engine People blevet vurderet som et af de 25 stærkeste kataloger internationalt for et par dage siden. Hold da op det er en bekræftelse der vil noget. Se listen her over de 25 stærkeste linkkataloger. (listen indeholder dog ikke de dyre kataloger som Yahoo eller dem der er lang tid om at godkende som Dmoz)

Min mail boks har været rødglødende lige siden med en masse nye kontakter verden over og dette skulle gerne give mig muligheden for at styrke/markedsfører det katalog endnu mere. (alt der kommer ind af salg går direkte tilbage i markedsføring og forbedring af kataloget – min løn må komme senere)

Jeg har dog tidligere fået nogle gode placeringer på tilsvarende lister rundt omkring i verden igennem de sidste par år og vundet et par priser i diverse konkurrencer, men denne her betyder en del mere – både i anerkendelse og i reel trafik samt salg.

Jeg lavede kataloget tilbage i 2006 og er programmeret fra bunden i ASP/VB som jeg ville have det. Jeg bruger samme codebase til eks. Danske Links og andre af mine kataloger.

Denne anerkendelse betyder at jeg må til at arbejde lidt mere på det site fremover (jeg har til tider smidt det lidt i baggrunden frem for andre interesser). Dog har jeg altid prioriteret tilmeldingerne højt og stræber efter at review/godkende så hurtigt som muligt – oftest sker det indenfor samme time de har tilmeldt et site.

Linkkatalog markedet internationalt er benhårdt da der er rigtig mange derude som forsøger sig – og mange af dem har lommerne fulde til at markedsfører sig. Da jeg er en fattigrøv har jeg måtte gøre det på den hårde måde hele vejen igennem og derfor kommer denne vurdering af Search Engine People som en kæmpe bonus for mig – (tro mig jeg smiler over hele 5-øren 😀 )

Nåå, nok om dette. Jeg skal have afregnet moms inden mandag og er væk hele weekenden så det skal ordnes NU. (typisk mig at gemme dette til sidste sekund).

8 Comments

Leave a Comment